Lørdagens program

det' for børn
Lørdag d. 3. august
Denne dag er store familiefestdag i Høve. Smag en bænkebider, gå på krible krablefangst, disseker en fasan og smag bagværk med vilde urter. Hvor længe kan du mon holde dig på Høve Bylaugs rodeotyr? Vinderen vinder en halv liter af den bedste fadøl! Køb af mad, drikke samt snacks fra kl. 13.
Lørdagsprogram:

13:00 Grand opening 
Ved konferencier Ole Steenen.
13:30 - 14:30 Genforeningsstenens rejse til Esterhøj
Et historisk indblik i genforeningsstenens rejse til Esterhøj. Nyd også det ældgamle sagn om trolden, der boede i Esterhøj. Ved Michael Andersen, geoguide og historiefortæller.
13:30 - 14:30 Krible krable-tur med naturvejleder (børneevent)
Vi går ud i terrænet og ser, hvad der er i de opsatte krible krable-fælder. Fang også et edderkoppespind, du kan få med hjem. Bagefter spiser vi insekter tilberedt på bål. Ved naturvejleder og geoguide Dorthe Pedersen.
14:30 - 16:00 Heksens urtepandekager (børneevent)
Kom med på en tur, hvor du samler vilde spiselige urter og bager dem ind i pandekager. Hør heksens fortælling og nyd din pandekage imens. Ved Line Pedersen.

14:30 - 16:30 Byg til insekter og fugle (børneevent)
Her har du mulighed for at bygge dit eget insekthotel eller fuglehus. Pris: 75 kr. Tilmelding ikke nødvendig.

14:45-15:45 Ole Olsens univers
Historiefortæller og geoguide Michael Andersen tager dig med ind i Ole Olsens univers. Du får fortællingen om den fattige vogterdreng, hvordan han blev en af landets rigeste mænd, og hvorfor han valgte at lægge sit mausoleum i en bronzealderhøj. Vi kigger i hans skatkammer (ikke gravkammer)!
15:00-17:00 Bliv NaturligVis med Dansk Jægerforbund (børneevent)
Vær med at tilberede fasaner og stege dem over bål. Hvordan bærer en fasan sig for eksempel ad med at tygge uden tænder? Jagtsti for både børn og voksne rundt i terrænet ved Esterhøj – prøv den og bliv udfordret på din viden om danske vilde dyr.
16:00-17:00 Dramatisk vandring i Høve
Tidligere DR P4-journalist Sten Jørgensen tager dig med på den dramatiske vandring rundt om i Høve, hvor du hører om drabelige mord og gerningsmænd og oplever galgebakken og Tinghuset.
17:00 - 18:00 Små historier om Høve og omegn
Hør små historier om Høve og omegn – hvad husker du selv fra din barndom og ungdom om egnen og dens mennesker? Vi deler vores erindringer med hinanden i denne historiehyggetime, og Ole og Michael er med ved mikrofonen.

18:00 - 20:00 Muslingebuffet med vilde urter
I Høve byder vi lørdag aften på muslingebuffet med vilde urter fra havet til 80 kr. pr. kuvert. Muslingerne er friskdampede i bylaugets muslingekanon, og hertil kan man nyde den lækre Geopark-muslingesuppe. Kom og smag på Odsherred sammen med os! Pris: 80 kr. pr. voksen og 40 kr. pr. barn u. 12 år. Tilmelding ikke nødvendig.

19:00 - 22:00 Musik og dans mellem halmballerne
Hillbilly Bones Duo sørger for den gode stemning og dans til country- og westernmusik. Medbring cowboyhat og seksløber!

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

01.08 | 03:48

Tusin tak

...
31.07 | 20:30

PS.
Jeg har lagt programmet her på hjemmesiden som den første fane
Geo-park festival 19.
mvh Lone

...
31.07 | 20:25

Hej Lisette. Jeg kan se at vi ikke har din mailadr. så hvis du sender den til vores som står under her er vi. så skal jeg sende det. mvh Lone

...
31.07 | 18:16

Hej ville hører angående.program for weekenden. Med cykelløb og fest i byen.fa vi ikke har medtaget noget. Mvh Lisette Bengtsson høvebygade 27

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE